Sådan krediterer du 

Denne side fokuserer på hvordan du håndterer værker udgivet under en Creative Commons licens, når du bruger værket i dit eget arbejde. 

Huskereglen TOLK

Brug huskereglen TOLK, når du vil kreditere. TOLK står for Titel, Ophaver, Licens og Kilde.

Derudover skal du vurdere om du har ændret på værket eller blot indsat det, som det er. (Du kan læse om samleværker og bearbejdede værker her). Hvis du har bearbejdet værket skal dette også fremgå. 

Herunder har vi samlet et par eksempler til dig. 

 

Krediteringer

Gulerod cc-by Peter Leth, iNaturalist.

Krediteringen herover er meget enkel. Billedets navn eller motiv, licensen og ophaveren efterfulgt af et link direkte til kilden. I forhold til TOLK – har vi derfor alle fire oplysninger.

Gulerod (T) cc-by (L) Peter Leth (O), iNaturalist. (K)

Havde det været i en bog hvor man ikke kan indsætte dybe links, kan du i stedet sætte hele url-en ind.

Gulerod cc-by Peter Leth, inaturalist.org/observations/387909063 

Placering af kreditering

Hvor skal man placere sin kreditering af et cc-by værk? Det skal man det samme sted, som man ellers ville kreditere og anerkende andres værker. Så hvis du har krediteringer under et billede på en præsentation, eller du har det på det sidste slide, så er det i begge tilfælde anerkendt og krediteret.

Læs mere på Creative Commons side (engelsk) om placering af krediteringer.

Engrandøje cc-by Peter Leth, Hentet fra iNaturalist.

Hvorfor er der tal efter licensen

Helt oprindeligt startede Creative Commons med at lave et sæt licenser, som siden den første version har været igennem forskellige opdateringer, tilpasninger og som derfor har fået fortløbende versionsnumre. I nogle lande flere end andre. I dag er man endt på version 4.0.

Grundlæggende er der overvejende mange ligheder mellem en cc-by licens fra 2001 i version 1.0 og en cc-by licens fra i dag i version 4.0, men både når man licenserer sit værk, og når andre bruger det og krediterer værket, er det rigtigst også at have styr på hvilken version man benytter. 

Hvis du licenserer noget i dag, så er det bedst og mest logisk at benytte 4.0 versionen. 

Læs mere om alle licens-versionerne her på Creative Commons.org

Ulstrup Slot cc-by 4.0 Peter Leth, Hentet fra Flickr.